DEBAT: Det sociale frikort kan give udsatte borgere noget at stå op til om morgenen. Derfor skal socialministeren tage initiativ til at fortsætte ordningen, skriver Marie Bjerre og Cecilia Lonning-Skovgaard. 

Cecilia Lonning-Skovgaard og Venstre vil fortsætte det sociale frikort, der udsatte borgere mulighed for at tjene op til 20.000 kroner om året uden at blive trukket i for eksempel kontanthjælp.  Foto: Københavns Kommune

Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

Af Marie Bjerre (V) og Cecilia Lonning-Skovgaard (V)
Hhv. Socialordfører og Beskæftigelses- og integrationsborgmester i Københavns Kommune

Hvordan skal vi som samfund prissætte menneskers værdighed? Eller vores svageste medborgeres følelse af menneskelig værdi?

I Venstre mener vi, at det ikke udelukkende kan gøres op i penge.

Derfor vil det være en gigantisk fejltagelse at afskære nogle af de mest udsatte ledige fra at tage et småjob med det sociale frikort.

Fakta

Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning. 

Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

Debatindlæg kan sendes til [email protected].

Frikortet er en forsøgsordning, som gør det muligt for eksempelvis hjemløse, misbrugere eller borgere med psykiske udfordringer at tjene op til 20.000 kroner om året skattefrit uden at blive modregnet i kontanthjælpen eller andre offentlige ydelser.

For nogle af samfundets svageste er frikortet en mulighed for at dyppe tåen på arbejdsmarkedet og få mod på mere.

Vi skal minimere udgifter til at administrere og etablere frikort. Men når det handler om at tage et socialt ansvar, så er penge for snæver en målestok.

Af Marie Bjerre og Cecilia Lonning-Skovgaard, Venstre

Men nu balancerer det sociale frikort på afgrundens rand, fordi det står til at udløbe, hvis ikke et flertal i Folketinget aktivt beslutter at fortsætte ordningen.

Penge er for snæver en målestok
Venstre mener, at en forlængelse vil være det eneste rigtige, både menneskeligt og for samfundet.

Også selvom en evaluering viser, at de offentlige omkostninger ved at administrere frikortet har været væsentligt højere end det beløb, som de udsatte har optjent med frikortet.

For siden hvornår har en offentlig håndsrækning til samfundets svageste udelukkende skullet være en overskudsforretning for at have værdi?

Vi skal minimere udgifter til at administrere og etablere frikort. Men når det handler om at tage et socialt ansvar, så er penge for snæver en målestok.

Derfor undrer det os, at social- og indenrigsminister Astrid Krag (S) endnu ikke har svaret på, hvad der skal blive af ordningen. 

Der er brug for, at regeringen sætter frikortet på dagsordenen og tager initiativ til at sikre det.

En del af det arbejdende fællesskab 
Frikortet handler om at give en mangeårig hjemløs eller misbruger noget at stå op til om morgenen. En chance for at komme ud at lave noget, de kan være stolte af. Og en følelse af værdighed, selvstændighed og livskvalitet, fordi de bliver en del af det arbejdende fællesskab.

Den følelse må vi ikke tage fra dem, selvom frikortet på papiret er ”en dårlig forretning”.

Tanken er jo, at frijobberne – når de med frikortet har dyppet tåen i vandet på en arbejdsplads og oplevet, at de faktisk kan bunde – langsomt vil turde at vove sig længere ud på arbejdsmarkedet og starte en bevægelse mod et job og et mere selvstændigt liv.

Lykkes dét, vil det ikke bare gøre alverden til forskel for den enkelte frijobber. Det vil også gavne statskassen.

Så kære Astrid Krag: Tag initiativ til at sikre frikorte

 

Bredbånd -også til Himmerland

 26. september 2020 Nordjyske Stiftstidende Himmerland Sektion 1 Side 18 Marie Bjerre folketingsmedlem (V), valgt i Himmerland, Duevej 2, 9000 Aalborg marie.... 399 ord Id: e7e8dbe4

DIGITALISERING: Da finansminister Nicolai Wammen præsenterede regeringens nyeste finanslovsudspil, skulle man ikke se med længe, før én ting stod helt klart: Det er ikke er et finanslovsforslag, der er lavet med landdistrikternes bedste for øje. Tværtimod.

I finanslovsforslaget fremgår det nemlig, at man agter at sløjfe bredbåndspuljen. Et forslag, som finansministeren begrunder med, at regeringen ikke længere vurderer, at der er et behov for den.

Jeg tror dog desværre, at det vidner om en regering, som lever i en helt anden verden end vi andre.

Siden puljens indførelse har mere end 7000 husstande fået hul igennem til internettet med hjælp fra puljen.

Der er tale om hele byer, som ved hjælp af bredbåndspuljen nu, langt om længe, er kommet med i den digitale tidsalder.

Men det betyder ikke, at vi ikke længere har brug for puljen.

Vi er desværre nemlig langt fra i mål. Ifølge Energistyrelsens evaluering er dækningen med hurtigt bredbånd fra 2015 til 2019 steget fra 82 til 93 procent, og der er fortsat brug for statslig hjælp for at sikre dækning til de adresser, hvor markedet ikke leverer dækningen.

Situationen er den, at over 100.000 boliger og virksomheder i Danmark stadig har dårlig bredbåndsdækning.

Og heller ikke Himmerland er skånet.

Tværtimod står flere byer i Himmerland stadig - i 2020 - uden ordentligt internet.

Så man kan undre sig over, at regeringen åbenbart mener, at der ikke længere er behov for en bredbåndspulje.

Jeg håber ikke, at det er udtryk for, at regeringen er ligeglad med de danskere, der bor og arbejder i yderområderne.

Desværre er det svært at tro andet.

I Venstre er det en klar prioritet for os, at det skal være attraktivt at bo og arbejde i alle dele af Danmark, og med Corona-krisen, der medfører et øget behov for hjemmearbejde, onlinekonsultationer hos lægen og online-undervisning for børn, er en god internetdækning altafgørende. I et land, der bryster sig af at være i den digitale førertrøje, må vi ærlig talt også kunne stille større forventninger til vores bredbåndsdækning.

Derfor går Venstre til finanslovsforhandlingerne med et ønske om ikke bare at beholde bredbåndspuljen.

Står det til os, hæver vi den til 150 mio. i 2021. Digitaliseringen skal komme os alle til gode - også himmerlændingene.

» Jeg håber ikke, at det er udtryk for, at regeringen er ligeglad med de danskere, der bor i arbejder i yderområderne.

Desværre er det svært at tro andet.

Af MF(V) og socialordfører, Marie Bjerre & Cecilia Lonning-Skovgaard, fhv. Beskæftigelses- og integrationsborgmester i Københavns Kommune. Bragt d. 25. september 2020 i Altinget.