Folketingskandidat - Marie Bjerre

Hvordan stiller jeg mig i spørgsmålet om en rigsretssag mod en dygtig kollega?

Dette opslag er langt. Jeg håber du vil læse med 🙏

Den 3. februar skal vi stemme om, hvorvidt der skal indledes en rigsretssag mod vores kollega Inger Støjberg.

Venstres folketingsgruppe har i dag besluttet, at vi hver især kan blive stillet frit i det spørgsmål. Det betyder, at vi hver især må gøre op med os selv, hvad vi stemmer. Det mener jeg, er det rigtige at gøre. Denne sag handler nemlig ikke om partipolitik. Det er en ganske ekstraordinær beslutning, som jeg aldrig havde drømt om, at jeg skulle tage stilling til.

Lad mig først og fremmest slå fast - det er en stor beslutning at stemme om en rigsretssag. Det kalder på grundige overvejelser. Overvejelser, som jeg er gået med længe det sidste stykke tid.

Jeg har læst konklusionerne fra Instrukskommissionen, jeg har læst vurderingen fra de to uafhængige advokater udpeget af Folketinget, og jeg har nøje deltaget i vores interne drøftelser. Jeg har lyttet. Jeg har vægtet argumenterne for og imod.

Instrukskommissionen konkluderer meget tydeligt, at instruksen om at adskille asylpar, hvor den ene part var under 18 år, var “klart ulovlig”. Den savnede den fornødne hjemmel, ligesom ordningen var i strid med uskrevne forvaltningsretlige grundsætninger om saglig forvaltning, pligtmæssigt skøn og proportionalitet. Derudover udgjorde ordningen en krænkelse af Menneskerettighedskonventionen og Børnekonventionen.

Kommissionen konkluderer, at den ulovlige instruks var en direkte konsekvens af Inger Støjbergs tydeligt udtrykte ønske - både eksternt og internt - om en undtagelsesfri ordning, og at “det utvivlsom må have stået hende klart, at der var en nærliggende risiko for en ulovlig administration.”

Efterfølgende har Folketinget bedt to advokater vurdere, om de konklusioner giver grundlag for en rigsretssag. Heri kan man læse, at advokaterne ikke har fundet grundlag for at tilsidesætte instrukskommissionens bevisvurderinger. Samlet set vurderer de, at der er grundlag for at rejse tiltale, og at der er “en rimelig formodning om, at en Rigsret vil finde, at der foreligger forsæt eller grov uagtsomhed, hvorved tiltalen kan føre til domsfældelse.”

De fleste af jer ved, at jeg selv har en baggrund som advokat. Jeg har i den tid skrevet et antal udfaldsvurderinger. Aldrig har jeg udtrykt, hverken skriftligt eller mundtligt, at en sag klart kunne vindes. Heller ikke i de sager, jeg har vundet. End ikke i de sager, hvor jeg har set det for nærmest utænkeligt ikke at vinde. Derfor konkluderer jeg også med sindsro, at denne vurdering fra de to advokater er ganske klar, ikke mindst alvorlig.

Meget tyder på, at der er begået noget ulovligt, og meget tyder på, at det vil føre til domfældelse ved en Rigsret.

Med så klare vurderinger, er sagen ikke for lille til en rigsretssag. Det efterlader os intet valg.

Herefter er sagen lige til for mig:

Vi må insistere på, at dansk ret og internationale konventioner, som vi selv har tilsluttet os, skal overholdes. Det uanset, hvor svær sagen politisk og personligt end måtte være.

Så selvom jeg deler ønsket om at ville bekæmpe barnebrude, og selvom sagen vedrører en god og dygtig kollega, vil jeg ikke være med til at dække over ulovligheder.

Og inden nogen misforstår mig eller beskylder mig for at ville støtte udenlandske, pædofile, gamle mænd (ja det er jeg blevet beskyldt for), så lad mig må slå fast, at sagen ikke handler om barnebrude, ligesom det heller ikke hedder barnebrudskommissionen, men instrukskommissionen. Det har tilmed alt sammen tegnet et forkert billede offentligt. For de, der er interesseret, har jeg indsat det rigtige billede nedenfor i kommentarfeltet. Den ulovligt instruks har betydet adskillelse af 32 asylpar. For de fleste par har der været en meget lille aldersforskel. Eksempelvis var pigen 16 år og drengen 17 år for tre af parrene. Den ‘værste sag’ handler om en mand på 32 år og en pige på 16 år.

Og uanset dette billede, så handler sagen stadig om overholdelse af loven.

De, der har magten, må forvalte efter loven. Uanset målet - uanset om det drejer sig om asylansøgere eller mink. Målet helligere ikke midlet. Ellers er vores demokrati prisgivet.

Overholder vores magthavere ikke loven, må de derfor stå til ansvar. Sådan må et retssamfund nødvendigvis fungere. Samme holdning vil jeg indtage overfor Mette Frederiksen og regeringen, når vi kommer til at skulle behandle den sag.

Derfor stemmer jeg for.

Marie Bjerre

Tusind tak for valget

Kontakt

Kampagneleder

Politisk Assistent

Støt min kampagne

VÆR SOCIAL