UDDANNELSE: Godt nok er uddannelsesloftet vedtaget med bred tilslutning fra regeringen, Socialdemokratiet og Dansk Folkeparti, men jeg tror ikke på, at loftet er kommet for at blive.

Som folketingskandidat var jeg forleden til debatmøde på Aalborg Universitet om studiepolitik. Her gik det for alvor op for mig, at uddannelsesloftet ikke bare er forkert, men at det også er på høje tid, at vi får det fjernet. Jeg har som politiker og som liberal fra start af været imod at sætte loft over, hvor mange uddannelser man må tage.

I et samfund, der konstant er i forandring, er loft på uddannelser uholdbart. Til debatmødet blandt de studerende blev det også helt klart for mig, hvor skadeligt loftet er for de studerende og for kulturen i det hele taget.

Debatmødet, der blev afholdt af Studentersamfundet i starten af september, havde repræsentanter fra hvert parti med undtagelse af Liberal Alliance, og panelet bestod af flere valgte folketingsmedlemmer. Som folketingskandidat er det ikke ofte, at man bliver spurgt om at deltage i paneldebat med de valgte folketingsmedlemmer, men da der for mit vedkommende var takket nej fra to siddende medlemmer, var jeg så heldig at få chancen. Som nybagt mor med en på det tidspunkt kun 10 dage gammel datter var det lidt af et puslespil at få til at gå op med en paneldebat, men et vigtigt et af slagsen.

Debatter er nemlig en unik mulighed for at få udvidet sin horisont, få større indsigt og få gode input fra panelet og de tilhørende.

Det fik jeg om uddannelsesloftet, og den viden fortjener at blive delt.

Med virkning fra sommeren 2017 blev der indført et uddannelsesloft, der betyder, at man som udgangspunkt kun kan tage én videregående uddannelse. Eksempelvis kan man ikke længere tage en læreruddannelse og efterfølgende uddanne sig til jurist. Man kan heller ikke som færdiguddannet jurist blive lærer, og man kan ikke som sygeplejerske blive læge eller jordemoder. På grund af massiv kritik af forslaget blev der indført nogle undtagelser til loftet inden dets vedtagelse, og kun én måned efter vedtagelsen blev der igen på grund af massiv kritik foretaget en justering, så man kan tage en ny uddannelse, hvis man venter seks år. Det er dog ikke muligt at tage en ny uddannelse før tid, selvom man er villig til selv at betale for den.

Under paneldebatten var det særligt tankevækkende for mig, hvor svært det var for os politikere i panelet at argumentere for loftet. Liberal Alliance var ikke til stede, men partiet har på sit sommergruppemøde i august meldt ud, at de nu er modstandere af det. Socialdemokratiet lancerede på folkemødet tilbage i juni, at de nu også har ombestemt sig og er imod loftet, så herfra blev der heller ikke argumenteret for et loft. Hos Dansk Folkeparti var det også svært at se fornuften i forslaget, og for mit eget vedkommende er jeg stor modstander af loftet.

Det er endda en af mine mærkesager til det kommende folketingsvalg at få det fjernet.

Der er noget rigtigt i talemåden " den, der tror sig færdiguddannet, er mere færdig end uddannet." Vi lever nemlig i en verden, der stiller større og større krav til uddannelse, omskoling og opkvalificering. Vi har mistet langt flere job på grund af manglende opkvalificering og uddannelse, end vi har mistet til globaliseringen. Med den baggrund er det fuldstændig tosset at lukke ned for, at man kan tage sig en dobbeltuddannelse. Vi har brug for, at folk uddanner sig mere og ikke mindre.

I mange områder i samfundet giver det rigtig god mening at kombinere to uddannelser. Inden for mit eget erhverv som advokat har vi stor gavn af, at folk kan tage to uddannelser.

Kombinationen af at være erhvervsjurist (cand. merc. jur) og en klassisk jurauddannelse (cand. jur) er enorm god for advokater, der beskæftiger sig med erhvervsrådgivning.

Denne kombination ses ganske ofte, og ikke sjældent ses det også, at advokater har en yderligere, international mastergrad. Det har jeg selv fra USA, og den uddannelse har været helt nødvendig for mig i min mulighed for at yde rådgivning til kunder på internationalt niveau. Jeg havde nødigt været den ekstra uddannelse for uden.

Med input fra studerende ved paneldebatten og fra mine samtaler med studerende i øvrigt ved jeg, at der også er eksempler indenfor andre brancher på, at dobbeltuddannelser er overordentligt gavnlige for vores samfund. Det kan være en sygeplejerske, der ønsker at blive fysioterapeut, læge eller jordemoder, eller en bygningskonstruktør, der ønsker at være ingeniør.

Det bedste argument for at afskaffe uddannelsesloftet var dog den indsigt, jeg fik i paneldebatten om, hvor skadeligt loftet er for kulturen blandt de studerende. Vi hører gang på gang om karakterræs, stress, stort frafald, og hvor presset de studerende er.

Skal vi tage de studerende på ordet, har uddannelsesloftet bidraget til den kultur. Problemet er, at det lige pludselig bliver altafgørende at vælge rigtigt. Der er ikke plads til at fejle. Det er ikke muligt senere at vælge om.

Den indsigt fik mig til at tænke over mit eget valg af uddannelse. Jeg husker, at jeg faktisk ikke anede, om jurastudiet var det rette valg for mig, da jeg søgte ind. Min bevæggrund var alene, at jeg allerede dengang var interesseret i samfundsforhold, og jeg troede, at jeg ville beskæftige mig med forfatningsret eller forvaltningsret. Det blev det dog aldrig til, men til mit held fandt jeg alle de erhvervsjuridiske emner enormt interessante og valgte senere hen at gå efter at blive advokat. Havde der været et uddannelsesloft den gang, havde jeg måske ikke turde satse på, at andre retninger indenfor uddannelsen ville vise sig interessante for mig.

Hvor er det ærgerligt, at studerende ikke har den mulighed i dag, som jeg havde dengang: frihed til og mulighed for at turde at satse på sin uddannelse. Mon ikke det også er baggrunden for, at frafaldet på de videregående uddannelser er så højt. Det er ikke længe siden, at det kunne berettes, at frafaldet på Aalborg Universitet efter første år er på hele 18,4 procent. Hvis de studerende havde mulighed for at tage en ny uddannelse, ville de måske ikke være så bange for at satse på den uddannelse, de var gået i gang med.

Med regeringens udspil i sidste uge om større fleksibilitet og frihed for de studerende havde det været nærliggende at foreslå en afskaffelse af uddannelsesloftet. Skal vi tro de studerende giver det den enkelte mulighed for bedre at præge sin uddannelse, og det dæmper for stresset og frafaldet blandt de studerende. Så lad os nu få en afskaffelse af uddannelsesloftet med i pakken om fleksible uddannelser til fremtiden. Det har også altid været god liberal politik, at man skal have mulighed for at vælge om og fortryde.

Når det tilmed ikke bare var blandt de studerende, at uddannelsesloftet savnede enhver fornuft, men at det også blandt os politikere i panelet var svært at finde opbakning til det, er jeg overbevist om, at uddannelsesloftet ikke er kommet for at blive. Det vil jeg særligt med min nye indsigt i hvert fald kæmpe for.

Marie Bjerre er 32 år og er folketingskandidat for Venstre i Himmerlandskredsen. Hun arbejder som advokat i Aalborg, er uddannet jurist fra Københavns Universitet og har desuden en amerikansk mastergrad i jura fra Berkeley. Hun har før advokatkarrieren bestridt en række tillidsposter i Venstres Ungdom og har arbejdet for Venstre på Christiansborg og i Europa-Parlamentet i Bruxelles.

Privat er Marie bosiddende i Aalborg med sin mand og nyfødte datter.