SOCIALDEMOKRATER: Er socialdemokraterne stadig røde, før de er grønne? I Mette Frederiksens nytårstale d. 1. januar slog hun fast, at der skal indføres en ambitiøs afgift på CO2 i Danmark.

Det har jeg og mit parti Venstre presset på for i lang tid. At regeringen endelig er med på vognen og ønsker at få indført en ambitiøs CO2-afgift, er derfor en glædelig nyhed for mig at starte året 2022 med.

I Venstre tror vi nemlig på, at en markedsdrevet grøn omstilling er den mest effektive til at nå klimamålene.

Det giver incitament til at tænke grønt. Lad de gode, grønne idéer drive udviklingen, fremfor detailstyring fra Christiansborg. Derfor er en grøn skattereform med en CO2-afgift rigtig god Venstre-politik.

Min begejstring over Statsministerens CO2-vending er imidlertid begrænset.

For desværre har regeringen været utrolig fodslæbende med at ville indføre en ambitiøs CO2-afgift.

Vi har nærmest bogstaveligt talt skulle trække regeringen til truet, og de har nu brugt to et halvt år på at undgå at tage de vigtige beslutninger om CO2-afgifter.

At regeringen har været fodslæbende skyldes nok, at statsministeren har været kritisk over for selvsamme CO2-afgift, som, hun har ment, kan være ulighedsskabende.

På den måde har Socialdemokratiet forsøgt at gøre klimakampen til en rød fordelingskamp.

Hendes klimaminister Dan Jørgensen har endda tidligere hånligt skudt forslaget om en CO2-afgift ned som en Georg Gearløs-agtig model.

Det har ikke bidraget til Danmarks position som grønt foregangsland.

Regeringens langsomme eksekvering og ukonkrete udmeldinger understøtter desværre billedet af, at den socialdemokratiske regering er rød, før den er grøn.

Det har statsministeren også selv tidligere udtalt, at hun er.

Og i mine øjne er det en helt forfejlet tænkning.

For klimaet og Danmark har brug for en borgerlig, grøn politik, ikke en rød.

En klog grøn skattereform kan være med til at gøre Danmark grønnere og rigere.

Men det kræver, at vi så hurtigt som muligt får gennemført en reel skatteomlægning til gavn for klimaet og danske virksomheder, så vi i Danmark fortsat indtager førertrøjen i den grønne omstilling. Og derfor er jeg trods alt glad for, at regeringen nu endelig er klar til at handle.

Men hvordan skal en grøn skatteomlægning så se ud? Det har regeringen ikke meldt noget konkret ud om.

Jeg frygter, at den socialdemokratiske regering stadigvæk vil være rød, før den er grøn.

Og jeg må bide mig selv lidt i tungen, når jeg skriver det selvindlysende her: Den grønne skattereformen skal være grøn, ikke rød. Det skal ikke bare være en ekstra beskatning af danske virksomheder under påskud af at være grøn.

Skattereformen skal tværtimod sikre grønne investeringer og vækst for danske virksomheder og arbejdspladser, så virksomhederne fortsat har plads i økonomien til at foretage de grønne investeringer, og så vi dermed bliver et reelt foregangsland til efterlevelse for andre lande. Derfor er det vigtigt for mig og for Venstre, at den grønne skattereform gennemføres med en todelt ambition.

Dels skal vi sørge for, at vi får et skattesystem, som giver virksomhederne det rette incitament til grønne investeringer.

Derfor skal vi have en CO2-afgift, som sikrer, at det bliver dyrere at udlede CO2.

Og dels skal vi styrke konkurrenceevnen for danske virksomheder ved at lette andre skatter og afgifter.

På den måde kan vi skabe de bedst mulige rammer for virksomhederne i den grønne omstilling, så de kan udvikle, vokse og bidrage til dansk økonomi og de grønne løsninger på globalt plan.

» I Venstre tror vi nemlig på, at en markedsdrevet grøn omstilling er den mest effektive til at nå klimamålene. Det giver incitament til at tænke grønt. Lad de gode, grønne idéer drive udviklingen, fremfor detailstyring fra Christiansborg.

Derfor er en grøn skattereform med en CO2-afgift rigtig god Venstre-politik.