Der er fortsat mange forældre, som af
den ene eller anden grund vælger ikke at vaccinere sine børn. Er det rimeligt
for alle andres børn? Politisk set.
FRIT VALG: Statens Serum Institut har
netop offentliggjort sin årsrapport for børnevaccinationsprogrammet 2017. Den
viser en flot stigning i tilslutningen til vaccination. Flere får nu vaccineret
deres børn. Som gravid, der skal være mor for første gang til august, glæder
det mig enormt meget, at flere vaccinerer deres børn. Det betyder, at mit
kommende barn og andre børn er bedre beskyttet.
Danmark har ellers haltet bagefter, når
det kom til vaccination af børn, og har også haft færre vaccinerede end i både
Norge og Sverige.
Men på trods af den flotte stigning og på
trods af en massiv og målrettet indsats med information lever vi fortsat ikke
op til Verdenshelbredsorganisationen WHO's anbefalinger, og dermed vil vi
fortsat se smittespredning i Danmark. Der er fortsat mange forældre, som af den
eller anden grund vælger ikke at vaccinere sine børn. Er det rimeligt for alle
andres børn? Jeg tillader mig at sætte spørgsmålstegn ved, om forældre, der
ikke vaccinerer deres børn, skal kunne sende børnene i offentlige vuggetuer,
børnehaver mv. og dermed udgøre en smitterisiko for de børn, der ikke kan
vaccineres, eller endnu ikke er gamle nok til vaccination.
Børnevaccinationsprogrammet, som tilbydes
til alle forældre i Danmark, består af to vacciner mod mæslinger, fåresyge og
røde hunde. Vaccinerne kaldes MFR1 og MFR2. Børn skal ifølge
sundhedsmyndighedernes anbefalinger have MFR1, når de er 15 måneder gamle og
MFR2, når de er 4 år.
Hos nogle børn vil én vaccination ikke
være nok til at beskytte imod sygdommene, og derfor er man først fuldt
vaccineret med MFR2 i 4-års alderen.
WHO's målsætning for mæslinger er en
tilslutning på minimum 95 pct. Mæslinger er en særdeles smitsom sygdom. Faktisk
den mest smitsomme sygdom, som vi kender i verden. Derfor kræver det en meget
høj tilslutning i befolkningen for at opnå beskyttelse.
Det vil sige, at mindst 95 pct. af alle
danske børn bør få både MFR1 og MFR2.
Dette mål er dog ikke nået for nogen af
vaccinerne, siden vaccinationsprogrammet blev indført i 1987.
Ifølge den netop offentliggjorte rapport
lå tilslutningen til MFR2 i 2017 på 88 pct. Det er en stigning på tre
procentpoint i forhold til 2016. Tilslutningen varierer dog fra landsdel til
landsdel. På Bornholm var den helt nede på 83 pct., mens vi i Nordjylland
topper med en tilslutning på 91 pct. Men på trods af, at vi i Nordjylland er
dem, der vaccinerer allerflest, lever vi altså end ikke op til WHO's
anbefalinger for at kunne eliminere sygdommene.
Den flotte fremgang til
børnevaccinationsprogrammet kan tilskrives en massiv indsats. Således har
Statens Serum Institut siden 2014 udsendt påmindelsesbreve til forældre, hvis
børn ikke er blevet vaccineret, og sundhedsplejersker har også fulgt op med en
håndholdt indsats. Men det har åbenbart ikke været nok.
I de seneste år har vi haft meget debat om
vaccinationsprogrammet, fordi mange forældre aktivt vælger ikke at vaccinere
deres børn af den ene eller anden grund. WHO har også nævnt, at flere tilfælde
af mæslingeudbrud skyldes anti-vaccine-forældre, som vælger, at deres børn ikke
skal vaccineres.
I debatten har vi kunne høre om forældre
(typisk mødre...), der i stedet helliger sig til naturmedicin, der mener, at
vaccination er usundt, at det gør børn mere robuste at blive syge, eller at
vaccinationer indeholder farlige, unaturlige tilsætningsstoffer. Forklaringerne
er mange, og jeg er sådan set ligeglad med, hvad forklaringen er. Om det
skyldes en øko-hippie-tilgang til verdenen, religion eller kvaksalveri er for
mig underordnet.
Forældre må fravælge vaccination af
hvilken som helst årsag. Vaccination er ikke tvang, men et tilbud -og sådan
skal det fortsat være. De er i deres gode ret til at fravælge vaccination.
Men har disse forældre også ret til at
udsætte andre børn for smitte? Sygdommene i børnevaccinationsprogrammet er
særdeles alvorlige og ikke noget, som vi skal tage let på. Derfor har man også
allerede i Tyskland indført, at børnehaverne skal informere, hvis der er nogle
børn, der ikke er blevet vaccineret endnu.
En sygdom som mæslinger giver høj feber,
kan give kroniske skader og i værste fald føre til børnedød. Røde hunde er
farlige for gravide som mig, hvor sygdommen kan medføre skader på fosteret
eller fosterdød, og fåresyge kan føre til sterilitet hos mænd.
Lad os ikke tage let på det.
For mig er det et godt og sundt princip,
at valg har konsekvenser. Jeg foreslår derfor, at forældre, der vælger ikke at
vaccinere deres børn, ikke skal kunne have lov til at sende dem i offentlige
institutioner, som vi andre benytter os af. Det må være en rimelig konsekvens
af anti-vaccine-forældres fravalg af vaccination. De er i så fald i deres gode
ret til at sende deres børn i private institutioner, som ønsker at aftage
ikke-vaccinerede børn, eller at passe dem hjemme.
Vi skal huske, at børn, der ikke
vaccineres, udgør en risiko for de børn, der er for små til at blive
vaccineret, og de børn, der er for syge til at blive vaccineret. Dertil kommer,
at ingen vaccination er 100 procent effektiv og aldrig er en garanti for ikke
at blive smittet.
Men jo flere, der bliver vaccineret i en
befolkning, desto mindre er risikoen for, at et barn, der ikke er beskyttet,
bliver smittet.
Der opstår den såkaldte gruppe-eller
flokimmunitet.
Flokimmunitet er enorm vigtigt for små
børn og særligt de børn, der ikke kan vaccineres.
Eksempelvis kan kræftpatienter ofte ikke
vaccineres på grund af et nedsat immunforsvar og er derfor afhængige af, at
raske mennesker omkring dem er vaccinerede.
Jeg forstår godt, hvis de forældre, der
har syge børn, føler sig svigtet. De børn er i betydelig risiko for at blive
alvorligt syge, få varige mén og i værste fald dø, hvis de bliver smittet. De
børn har allerede et svækket immunforsvar, og samtidig er de for syge til selv
at blive vaccineret.
Det er også værd at bemærke, at selvom vi
nu har en højere tilslutning til børnevaccinationsprogrammet i dag, kan
sygdommene hurtigt vende tilbage til Danmark og komme i udbrud, hvis vi ikke
vaccinerer og ikke får vaccineret flere. Mange europæiske lande har været ramt
af dødsfald af mæslinger, og antallet af personer, der bliver syge af
mæslinger, stiger lige nu i Europa. Sidste år var der meldinger om stigning i
antallet af smittede børn i Tyskland, Belgien, Frankrig og Rumænien. Allerede
for 2018 er der rapporteret om 1709 tilfælde af mæslinger i Rumænien, 1532 i Grækenland,
1547 i Frankrig og 411 i Italien. I samme periode er der rapporteret om 13
dødsfald som følge af mæslinger i disse lande.
Derfor er det helt nødvendigt, at
tilslutningen til vaccinationsprogrammet kommer op. Hvert barn, der ikke er
vaccineret, udgør en risiko. En risiko, jeg ikke synes, at de burde udsætte
andres børn for.
Af folketingskandidat (V), Marie Bjerre. Bragt d. 30. april 2018 i Nordjyske Stiftstidende.
Der er fortsat mange forældre, som af den ene eller anden grund vælger ikke at vaccinere sine børn. Er det rimeligt for alle andres børn? Politisk set.
FRIT VALG: Statens Serum Institut har netop offentliggjort sin årsrapport for børnevaccinationsprogrammet 2017. Den viser en flot stigning i tilslutningen til vaccination. Flere får nu vaccineret deres børn. Som gravid, der skal være mor for første gang til august, glæder det mig enormt meget, at flere vaccinerer deres børn. Det betyder, at mit kommende barn og andre børn er bedre beskyttet.
Danmark har ellers haltet bagefter, når det kom til vaccination af børn, og har også haft færre vaccinerede end i både Norge og Sverige.
Men på trods af den flotte stigning og på trods af en massiv og målrettet indsats med information lever vi fortsat ikke op til Verdenshelbredsorganisationen WHO's anbefalinger, og dermed vil vi fortsat se smittespredning i Danmark. Der er fortsat mange forældre, som af den eller anden grund vælger ikke at vaccinere sine børn. Er det rimeligt for alle andres børn? Jeg tillader mig at sætte spørgsmålstegn ved, om forældre, der ikke vaccinerer deres børn, skal kunne sende børnene i offentlige vuggetuer, børnehaver mv. og dermed udgøre en smitterisiko for de børn, der ikke kan vaccineres, eller endnu ikke er gamle nok til vaccination.
Børnevaccinationsprogrammet, som tilbydes til alle forældre i Danmark, består af to vacciner mod mæslinger, fåresyge og røde hunde. Vaccinerne kaldes MFR1 og MFR2. Børn skal ifølge sundhedsmyndighedernes anbefalinger have MFR1, når de er 15 måneder gamle og MFR2, når de er 4 år.
Hos nogle børn vil én vaccination ikke være nok til at beskytte imod sygdommene, og derfor er man først fuldt vaccineret med MFR2 i 4-års alderen.
WHO's målsætning for mæslinger er en tilslutning på minimum 95 pct. Mæslinger er en særdeles smitsom sygdom. Faktisk den mest smitsomme sygdom, som vi kender i verden. Derfor kræver det en meget høj tilslutning i befolkningen for at opnå beskyttelse.
Det vil sige, at mindst 95 pct. af alle danske børn bør få både MFR1 og MFR2.
Dette mål er dog ikke nået for nogen af vaccinerne, siden vaccinationsprogrammet blev indført i 1987.
Ifølge den netop offentliggjorte rapport lå tilslutningen til MFR2 i 2017 på 88 pct. Det er en stigning på tre procentpoint i forhold til 2016. Tilslutningen varierer dog fra landsdel til landsdel. På Bornholm var den helt nede på 83 pct., mens vi i Nordjylland topper med en tilslutning på 91 pct. Men på trods af, at vi i Nordjylland er dem, der vaccinerer allerflest, lever vi altså end ikke op til WHO's anbefalinger for at kunne eliminere sygdommene.
Den flotte fremgang til børnevaccinationsprogrammet kan tilskrives en massiv indsats. Således har Statens Serum Institut siden 2014 udsendt påmindelsesbreve til forældre, hvis børn ikke er blevet vaccineret, og sundhedsplejersker har også fulgt op med en håndholdt indsats. Men det har åbenbart ikke været nok.
I de seneste år har vi haft meget debat om vaccinationsprogrammet, fordi mange forældre aktivt vælger ikke at vaccinere deres børn af den ene eller anden grund. WHO har også nævnt, at flere tilfælde af mæslingeudbrud skyldes anti-vaccine-forældre, som vælger, at deres børn ikke skal vaccineres.
I debatten har vi kunne høre om forældre (typisk mødre...), der i stedet helliger sig til naturmedicin, der mener, at vaccination er usundt, at det gør børn mere robuste at blive syge, eller at vaccinationer indeholder farlige, unaturlige tilsætningsstoffer. Forklaringerne er mange, og jeg er sådan set ligeglad med, hvad forklaringen er. Om det skyldes en øko-hippie-tilgang til verdenen, religion eller kvaksalveri er for mig underordnet.
Forældre må fravælge vaccination af hvilken som helst årsag. Vaccination er ikke tvang, men et tilbud -og sådan skal det fortsat være. De er i deres gode ret til at fravælge vaccination.
Men har disse forældre også ret til at udsætte andre børn for smitte? Sygdommene i børnevaccinationsprogrammet er særdeles alvorlige og ikke noget, som vi skal tage let på. Derfor har man også allerede i Tyskland indført, at børnehaverne skal informere, hvis der er nogle børn, der ikke er blevet vaccineret endnu.
En sygdom som mæslinger giver høj feber, kan give kroniske skader og i værste fald føre til børnedød. Røde hunde er farlige for gravide som mig, hvor sygdommen kan medføre skader på fosteret eller fosterdød, og fåresyge kan føre til sterilitet hos mænd.
Lad os ikke tage let på det.
For mig er det et godt og sundt princip, at valg har konsekvenser. Jeg foreslår derfor, at forældre, der vælger ikke at vaccinere deres børn, ikke skal kunne have lov til at sende dem i offentlige institutioner, som vi andre benytter os af. Det må være en rimelig konsekvens af anti-vaccine-forældres fravalg af vaccination. De er i så fald i deres gode ret til at sende deres børn i private institutioner, som ønsker at aftage ikke-vaccinerede børn, eller at passe dem hjemme.
Vi skal huske, at børn, der ikke vaccineres, udgør en risiko for de børn, der er for små til at blive vaccineret, og de børn, der er for syge til at blive vaccineret. Dertil kommer, at ingen vaccination er 100 procent effektiv og aldrig er en garanti for ikke at blive smittet.
Men jo flere, der bliver vaccineret i en befolkning, desto mindre er risikoen for, at et barn, der ikke er beskyttet, bliver smittet.
Der opstår den såkaldte gruppe-eller flokimmunitet.
Flokimmunitet er enorm vigtigt for små børn og særligt de børn, der ikke kan vaccineres.
Eksempelvis kan kræftpatienter ofte ikke vaccineres på grund af et nedsat immunforsvar og er derfor afhængige af, at raske mennesker omkring dem er vaccinerede.
Jeg forstår godt, hvis de forældre, der har syge børn, føler sig svigtet. De børn er i betydelig risiko for at blive alvorligt syge, få varige mén og i værste fald dø, hvis de bliver smittet. De børn har allerede et svækket immunforsvar, og samtidig er de for syge til selv at blive vaccineret.
Det er også værd at bemærke, at selvom vi nu har en højere tilslutning til børnevaccinationsprogrammet i dag, kan sygdommene hurtigt vende tilbage til Danmark og komme i udbrud, hvis vi ikke vaccinerer og ikke får vaccineret flere. Mange europæiske lande har været ramt af dødsfald af mæslinger, og antallet af personer, der bliver syge af mæslinger, stiger lige nu i Europa. Sidste år var der meldinger om stigning i antallet af smittede børn i Tyskland, Belgien, Frankrig og Rumænien. Allerede for 2018 er der rapporteret om 1709 tilfælde af mæslinger i Rumænien, 1532 i Grækenland, 1547 i Frankrig og 411 i Italien. I samme periode er der rapporteret om 13 dødsfald som følge af mæslinger i disse lande.
Derfor er det helt nødvendigt, at tilslutningen til vaccinationsprogrammet kommer op. Hvert barn, der ikke er vaccineret, udgør en risiko. En risiko, jeg ikke synes, at de burde udsætte andres børn for.