SAMMENHÆNGSKRAFT: For mange forslag fra regeringen trækker Danmark mere skævt, mener Marie Bjerre (V).

HENSYN: Udviklingen i Danmark er i mange år gået fra by - og fra Jylland mod hovedstaden. Det betyder store forskelle i alder og indtægt for gennemsnitsbefolkningen i vores byer og på landet, og det betyder store forskelle i mulighederne for vækst og velstand. Som folketingsmedlem valgt i Nordjylland har jeg fokus på, at vi fører en politik, der gør det attraktivt at bo, arbejde og uddanne sig i hele landet.

Altså en politik, der har fokus på balancen.

Mange politikere siger, vi skal huske balancen. Men nu har jeg været medlem af Folketinget i et halvt år, og det er slående så mange politiske forslag, der har været præsenteret, hvor balance-hensynet end ikke er overvejet. De fleste forslag, der skader balancen, kommer fra Socialdemokratiet eller rød blok. Det er ikke for at hænge Socialdemokratiet ud, men man kommer ikke uden om partiet, når snakker falder på balancen.

UBALANCEN I Danmark er for stor. Det er vigtigt, at alle har lige muligheder, uanset hvor man bor eller kommer fra. Derfor er det vigtigt, at der politisk sikres et godt grundlag for udvikling. Regionalt såvel som lokalt. Danmark har desuden brug for vækst i hele landet.

Det ville være skadeligt for dansk økonomi, hvis hele regioner bliver koblet af, og hvis vi ikke prioriterer de områder i landet, hvor vores reelle produktion og værdiskabelse sker. I øvrigt har jeg svært ved at se, at det skulle gøre noget godt for hovedstaden, hvis tilflytningen og huspriserne eksploderer yderligere.

Udviklingen i befolkningstallene taler sit tydelige sprog. Antallet af indbyggere i hovedstaden er vokset med 119.143 i de seneste 10 år, mens befolkningstilvæksten i hele Jylland til sammenligning er på 91.732 set over samme periode. At der er behov for en politik, der har fokus på balancen, er altså ikke kun vigtig. Den er faktisk presserende.

Desværre bliver der ikke taget hensyn til balancen fra Christiansborg.

Tværtimod. Den socialdemokratiske regering lagde ud med at foreslå en forhøjelse af koblingsprocenten for fri-og privatskoler.

Et forslag, der kunne være fint, hvis man mener, at det kun er rige mennesker nord for København, der benytter sig af fri-og privatskoler.

FAKTUM ER dog, at der er mange friskoler i landdistrikterne, og netop disse friskoler er ekstremt vigtige for landsbysamfundet, og for at børnefamilier kan blive boende i tyndt befolkede områder. Hvis støtten skæres, er der risiko for, at nogle forældre må vælge skolen fra, fordi det bliver for dyrt. Og i værste fald må landsbyskoler lukke.

Det er skidt for balancen. Heldigvis blev forslaget aldrig til noget.

Men det skræmmer mig, at balance-hensynet end ikke var overvejet.

Senest har vi i folketingssalen behandlet regeringens forslag om at tredoble arveafgiften på generationsskifte i familieejede virksomheder.

Socialdemokratiet argumenterer med, at det handler om prioriteringer, og at landets rigeste familier ikke skal slippe billigere i arveafgift. Det kan virke sympatisk, men balance-hensynet er igen totalt fraværende. En skattestigning på generationsskifte rammer nemlig ekstra hårdt i landdistrikterne, hvor vi har en stor andel af landbrug og familieejede virksomheder.

Eksempelvis udgør andelen af ejerledede virksomheder i Nordjylland 56 procent, mens den kun udgør 16 procent i hovedstadsregionen.

Med en tredobling af arveafgiften risikerer disse virksomheder at måtte lukke. Simpelthen fordi det bliver for dyrt at overdrage livsværket til næste generation. Hvilket i anden omgang kan føre til, at beskæftigelsen i provinsen slår bak. Til stor skade for lokalsam- OG SÅ er der regeringens valgløfte om differentieret pensionsalder.

Det venter vi stadigvæk på. Ifølge S-udspillet fra valgkampen skal den tidligere tilbagetrækning finansieres med en ekstra skat på den finansielle sektor. Det gør det dyrere at låne penge for os alle sammen. Især fødevare-og landbrugserhvervet, der i forvejen har stor gæld. Landbruget er en stor kilde til udviklingen og den økonomiske vækst i landdistrikterne, og derfor vil en sådan skat gøre ekstra ondt netop her.

I klimadebatten har der netop været et forslag om at udfase befordringsfradraget, så vi kommer til at pendle noget mindre. Et forslag, der straks blev støttet af flere røde partier, men ingen havde tilsyneladende tænkt på, hvad det ville gøre ved balancen. En udfasning af kørselsfradraget er skidt for dem, der bor i provinsen, og som er afhængig af bilen for at komme på arbejde. Det er en utopi at tro, at man bare kan tage en bus i stedet for. Hvis vi gør det dyrere at køre i egen bil, vil det også blive mindre attraktivt at bo i landdistrikterne.

Jeg kunne også nævne flyafgiften, som de røde støttepartier gerne ser indført. En flyafgift vil unægteligt gå ud over de gode muligheder for at pendle mellem Aalborg og København. Det ved jeg fra min egne flyveture, hvor jeg kan se, at flytransporten bliver flittigt benyttet af dygtige folk fra Nordjylland med topjobs og mange møder i hovedstaden. Med lufthavnen i Aalborg og med mange indenrigsruter har vi alletiders muligheder for at blive boende i Nordjylland uanset karrierevej. Den socialdemokratiske regering har endnu ikke svaret på, om de vil indføre en sådan afgift, men jeg håber ikke, at det bliver endnu et forslag, som jeg kan sætte på listen over ubalancerede politikker.

MED DEN efterhånden lange liste er jeg overordentligt bekymret for de kommende forhandlinger om en ny udviklingsreform og ikke mindst planen for de kommende infrastrukturprojekter, som gerne skulle have fokus på at skabe vækst og udvikling i hele landet.

Der er vigtigt for os, der er valgt uden for hovedstadsområdet, at være skarpe på, at balancen mellem land og by ikke tipper yderligere.

Heldigvis kan jeg trøste mig lidt af at være medlem af Venstre.

På et af vores seneste gruppemøder drøftede vi andelsboliger i lyset af Blackstone-sagen. Efter noget tid handlede debatten om priserne på landbrugsjord. I den forbindelse tog det københavnske medlem Jan E. Jørgensen ordet og belærte os lidt for sjovt om ' Jørgensens lov': " En debat i Venstres folketingsgruppe vil, uanset emnet, hvis den varer tilstrækkeligt længe, til sidst handle om landbruget." Jørgensens lov må vist være god nok, når selv en debat om andelsboliger på stenbroen kan komme til at handle om landbrugsjord. For mig viser det, at der i Venstre er stærk tradition for at have hele landet med i enhver diskussion, og det er en stor styrke. Det er nemlig en kunst at kunne tænke balancen ind i alle politiske forslag. Desværre oplever jeg ikke, at det er en kunst, den socialdemokratiske regering mestrer.

Af MF(V), Marie Bjerre. Bragt d. 23. december 2019 i Nordjyske Stiftstidende.