S: " Klimaforandringerne vil ske hurtigere, end vi troede. Konsekvenserne er større, end vi troede. Og udviklingen bliver sværere at begrænse, end vi troede". Sådan sagde statsminister Mette Frederiksen på Socialdemokratiets kongres i Aalborg i sidste måned.
Jeg kunne ikke være mere enig.
Men det undrer mig, at regeringen endnu en gang påstår, at den vil prioritere klimaet - alt imens den undlader at prioritere klimaet i handling. Det hænger ikke sammen.
Men sådan er det åbenbart med Socialdemokratiet, når det kommer til den grønne omstilling: En masse flotte ord. Knap så megen handling. Præcis som sidste år.
At der intet nyt er under solen, bliver klart, når man bladrer igennem regeringens finanslovsforslag.
Jeg var noget overrasket, da jeg som ny klimaordfører deltog i den tekniske gennemgang af finansloven på klimaområdet i Folketingets finansudvalg.
Her blev det klart, at regeringens finanslovsforslag er fuldstændigt blottet for svar på, hvordan vi gennemfører den grønne omstilling.
Sandheden er, at regeringen ikke præsenterer nogen nye initiativer i finanslovsudspillet, der bringer os tættere på at reducere vores udledning med 70 procent frem mod 2030. Der er heller ikke afsat yderligere midler til eksisterende tiltag eller til fremtidige aftaler. Hvis ikke man vidste bedre, skulle man nærmest tro, at Socialdemokratiet forestiller sig, at den grønne omstilling er gratis. En noget naiv forestilling kunne man tilføje. Sagen er nemlig, at når man ikke vil prioritere klimaet nu og her, bliver der bare en større regning at betale siden hen - en regning, som i øvrigt kommer til at hænge på kommende generationer.
Men det bliver værre endnu.
Anført af klimaminister Dan Jørgensen (S) praler regeringen med, hvor godt det går - selv om den altså ikke foretager sig det store.
På regeringens pressemøde om det såkaldte Klimaprogram 2021 lød det således fra en veltilfreds Dan Jørgensen, at " vi har på to år truffet beslutninger, der gør, at vi er halvvejs i mål ". Men ser man på, hvad regeringen rent faktisk har gjort, bliver det klart, at det langtfra er nok til at nå de mål, som klimaloven pålægger os. Samme konklusion kom Klimarådet frem til tidligere på året, da det fremlagde sin årlige statusrapport. Her fik regeringen for andet år i træk dumpekarakter.
Ifølge Klimarådet er det kun en tredjedel af de nødvendige reduktioner, som regeringen er lykkedes med at finde.
Med regeringens seneste køreplan for klimaet udstiller Socialdemokratiet endnu engang, at den nøler med klimaet. Regeringen forsøgte sig med store flotte ord om, at i 2025 har vi taget alle beslutninger, der skal få os i mål på 70 procent-målsætningen, men faktum er, at regeringen dermed også har udskudt de svære beslutninger helt til 2025. Køreplanen indeholder ingen bud på reduktionspotentialer - eller nye initiativer.
Det er en skam. Ikke kun for klimaet, som kræver, at vi foretager kloge beslutninger nu og her - men også for erhvervslivet og iværksætterne, der hungrer efter svar på, hvordan og hvornår de skal omstille sig. Det skylder vi dem ærlig talt.
Af samme grund vil Venstre en anden vej end regeringen. For nyligt har vi fremlagt et ambitiøst forslag, der sænker dagpengeniveauet for nyuddannede - den såkaldte dimittendsats - til et niveau på omkring 9500 kr. om måneden. Det tilvejebringer et permanent grønt råderum på 1,7 mia. kr., som vi vil investere i klima og grøn omstilling - og i tilgift på en sådan måde, så vi skaber flere grønne arbejdspladser og vækst i Danmark.
Dette er bare ét af mange forslag, Venstre vil tage med til forhandlingsbordet, når Folketinget meget snart skal til at vedtage en ny finanslov.
Desværre for danskerne forhaler regeringen den grønne omstilling med deres finanslovsforslag.
Det er svært at se, hvornår vi når i mål med den grønne omstilling, når det eneste, regeringen udmærker sig i, er klima-nøl.