OVERSKUDSVARME: En af de store knaster i den grønne omstilling er vores varmeproduktion.
I runde tal står biomasse for den ene halvdel af produktionen, mens fossile brændsler og affald står for den anden. Solvarme, overskudsvarme, geotermi og varmepumper står for en beskeden andel, men skal vi nå vores klimamål, skal den fordeling ændre sig markant.
Fremtidens varmekilder kommer fra solvarme, varmepumper, geotermi og overskudsvarme, fremgår det af Ingeniørforeningens seneste klimaplan. Den vurdering deler jeg til fulde.
Desværre står administrativt bøvl og høje afgifter ofte i vejen. Rundt i Danmark producerer datacentre, industrivirksomheder og supermarkeder store mængder overskudsvarme, som kunne gøre gavn i fjernvarmenettet.
I stedet ryger varmen alt for ofte lige ud til gråspurvene. Ifølge Skatteministeriet kunne 128.000 almindelige huse forsynes med industriel overskudsvarme, hvis vi ellers udnyttede muligheden. Udnyttede vi overskudsvarmen fra datacentrene kunne det levere varme til yderligere 110.000 husstande i 2030, vurderer Energistyrelsen.
Jeg har selv besøgt Aalborg virksomheden Asetek, som har teknologien til at udnytte overskudsvarmen fra datacentre ved vandkøling.
I takt med at vi får flere datacentre, bør vi også sikre, at vi udnytter de enorme mængder overskudsvarme.
Her har Klimarådet anbefalet at overskudsvarmen skal fritages for afgift, hvilket kan være en fornuftig løsning under de rette omstændigheder.
Under sidste års forhandlinger om Klimaloven fik vi Socialdemokraterne til at give håndslag på, at den grønne omstilling skal være omkostningseffektiv, og ifølge Klimarådet er overskudsvarme netop det. Vi afventer derfor i spænding, hvilke tiltag regeringen har i sinde at præsentere efter ét år ved roret. For potentialet er stort. Overskudsvarme kan i 2030 udgøre 10 pct. af det samlede fjernvarmeforbrug, vurderer Dansk Fjernvarme.
Trods gode intentioner fra regeringen er der endnu ikke sket noget på området.
Og erhvervslivet har heller ikke fået nogle fingerpeg om, hvor udviklingen går hen. Delvist som følge af regeringens fodslæben og uklarhed om de fremtidige rammevilkår har en anden nordjysk virksomhed Arcon-Sunmark, som jeg også har besøgt, og som laver solvarmeløsninger, netop fyret 50 ud af 70 ansatte. Det er dybt problematisk, at en dansk energivirksomhed befinder sig i så alvorlig en knibe som følge af politisk nølen.
Jeg har bragt disse spørgsmål om overskudsvarme og solvarme op for klimaministeren flere gange, og i den forbindelse har han understreget, at " de fremtidige rammer for fjernvarmen indgår i de aktuelle overvejelser om udformningen af den grønne omstilling." Tak for kaffe. Efter ét år i ministerstolen kunne man godt forvente nogle lidt klarere svar. For det haster.
Hvis vi ikke snart skaber nogle bedre konkurrencevilkår for solvarmeproducenter som f. eks. Arcon-Sunmark eller for udnyttelse af overskudsvarme fra eksempelvis datacentre, som Asetek i Aalborg er et glimrende eksempel på, risikerer vi at tabe i den internationale konkurrence, forhale den grønne omstilling og miste den viden, vi har opbygget her i Danmark. Der er et globalt perspektiv i at fokusere mere på overskudsvarme og solvarme, eftersom omtrent halvdelen af verdens energiforbrug går til varmeproduktion.
Vi deltager i disse år i et kapløb mellem, hvor hurtigt klimaforandringerne udfolder sig, og hvor hurtigt de grønne teknologier udvikler sig. Her er spørgsmålet ikke bare, om vi gør noget. Det centrale spørgsmål er, om vi gør nok. Er der noget coronakrisen har lært os, så er det, at vi gør klogt i at være forberedt på det værste. Krisen har også understreget vigtigheden af at lytte til fagfolk. Denne lære burde stå klart for regeringen, når vi skal til at forhandle de kommende klimahandlingsplaner.
Her burde klimaminister Dan Jørgensen (S) lytte noget mere til de råd, f.
eks. Klimarådet, Aalborg Universitet eller Ingeniørforeningen er kommet med de seneste år. Jeg håber, at klimaministeren når at handle inden det er for sent.