BREDBÅNDSPULJE: Normalt er tredje gang lykkens gang, men ikke når regeringen er socialdemokratisk.

For så er uheldet ude. Hver gang.

Trods gode argumenter for at videreføre bredbåndspuljen og give landdistrikterne bedre internetopkobling har regeringen - for tredje år i streg - således afvist at videreføre puljen i sit finanslovsforslag for 2022.

Endnu en gang leverer den røde regering altså et finanslovsforslag, der skævvrider balancen mellem by og land. Eller sagt på godt jysk: Regeringen ser stort på de knapt 20.000 husstande, der hvert år nyder godt af bredbåndspuljen rundt om i landet.

Siden 2016, hvor den Venstre-ledte regering var ved roret, har vi ført an i bredbåndsoffensiven.

Det har Venstre, fordi vi mener, at alle danskere bør have adgang til hurtigt internet.

Det gælder særligt de landdistriktsområder, hvor den nuværende infrastruktur ikke er tilstrækkelig til at møde efterspørgslen, og hvor bredbåndspuljen derfor giver det ekstra nødvendige skub. F. eks. har bredbåndspuljen været med til at sikre, at 98 procent af boliger og virksomheder i Nordjylland i dag har adgang til hurtigt internet.

I Venstre er det en topprioritet at have internet i verdensklasse. Og dét i hele landet.

Ikke blot fordi god internetdækning er en forudsætning for at have en moderne tilværelse, men også fordi god internetdækning giver personlig frihed. Af samme grund klinger det hult, når regeringen siger, at den vil digitalisere Danmark - men efterlader landdistrikterne på perronen.

Sidste år lykkedes det Venstre og en række af regeringens støttepartier at lægge så stort et pres på Socialdemokratiet, at bredbåndspuljen fik lov til at leve videre. Men ak ja, kun for en kort stund. Og det er en skam, for vores danske virksomheder og boliger i yderområderne er stærkt afhængige af puljen og den vækst, velstand og velfærd, den medfører.

I forlængelse heraf vil jeg opfordre regeringen til at lytte til fagkundskaben, der anbefaler at forlænge bredbåndspuljen. Energistyrelsen og konsulenthuset Copenhagen Economics har analyseret bredbåndsbehovet frem mod 2030 og begge vurderer, at der vil være behov for hurtigere internet, og at datamængden vil stige i takt med en øget samfundsdigitalisering og accelerering af den grønne omstilling. Kort fortalt betyder det, at vi har brug for en bredere internetdækning.

Ikke en smallere. Og det rimer på en videreførelse af bredbåndspuljen. Den slags vurderinger kan vi simpelthen ikke sidde overhørig.

I et land, hvor vi bryster os af at køre i digitalt førergult, må vi ærligt talt kunne forvente mere af vores regering. Derfor vil Venstre gå til de kommende finanslovsforhandlinger med et ønske om at bevare bredbåndspuljen på finansloven for 2022. Hvis ikke Venstre lykkes med at holde regeringen i ørene, er det nemlig ikke selvklart, at Danmark fortsat kan være verdensetter i digital infrastruktur.