INTEGRATION: Over julen og nytåret havde jeg fornøjelse af at være på ferie i Australien.

Ferien gav god mulighed for refleksion og for at lade op til et nyt politisk år.

Når jeg rejser til andre lande, kan jeg aldrig lade være med at tænke over, hvordan disse lande skiller sig ud i forhold til vores, hvad er godt, og hvad er skidt. Min ferie til Australien var ingen undtagelse.

Noget af det, jeg særligt lagde mærke til i Australien, var dets udprægede multikulturalisme og alligevel succesfulde integration.

Det sidste er måske noget, som vi kan lære af i Danmark.

Australien, der i bogstaveligt forstand er på den anden side af jordkloden, er meget forskellig fra Danmark -ikke kun på natur og klima, men så sandelig også på befolkningssammensætning. Australien er et multikulturelt samfund med det tredjehøjeste niveau blandt vestlige lande af migranthjem. Kun overgået af Luxemburg og Israel.

På vores ferie besøgte vi to af mine australske venner, som jeg har studeret jura med i USA. Den ene er født og opvokset i Australien og har aner tilbage fra de engelske straffefanger. Den anden er derimod opvokset i Malaysia. Og det er i virkeligheden en meget god repræsentation af den australske befolkningssammensætning.

Mere end 40 procent af befolkningen er nemlig enten født udenfor landet eller har en forælder, der er født udenfor landet.

Nytårsaften tilbragte vi med sidstnævnte af disse venner og sammen med 10 af hendes venner og kollegaer i en hytte i Kangaroo Valley. Derude -langt væk fra storby og alting -slog det mig for alvor, hvor særligt og absolut vellykket landet er med sin integration. Blandt disse venner var der kun en eller to, som rent faktisk var opvokset i landet. Resten var fra vidt forskellige lande. En var flygtet som spædbarn med sin familie fra Sri Lanka, en var fra Libanon, en var fra Italien, en fra Iran osv.

På trods af de åbenlyse kulturelle og måske også religiøse forskelligheder, klarede alle sig godt med gode og spændende jobs, og alle havde ønske om at bidrage og være en del af fællesskabet. Det synes slående hvor ligeværdige, vi var. Ikke kun ude i den hytte, som man jo nok altid vil være, når man tilbringer tid sammen i en mindre gruppe, men også i det daglige liv.

Her tror jeg, at vi kan lære noget af Australiens integrationspolitik.

Netop integrationspolitikken er noget, som volder os store problemer herhjemme.

Det slog statsministeren fast med syvtommersøm i sin nytårstale. Et af hans hovedbudskaber var, at der fortsat er store problemer med parallelsamfund og med grupper, der mangler lyst til at integrere sig og bidrage til samfundet. Der eksisterer huller i Danmarkskortet; ghettoer, hvor beboerne ikke kan dansk, og hvor penge ikke er noget, man tjener, men noget man får fra kommunekassen.

Australiens integrationspolitik er derimod enorm succesfuld uden de samme problemer med parallelsamfund og ghettoer, som vi oplever. Det fik jeg ikke kun at se ved selvsyn. OECD studier har længe konkluderet, at Australien har succes med at integrere immigranter og formår at få markant flere i arbejde sammenlignet med andre vestlige lande.

Men hvorfor leverer Australien så stærke resultater på integrationsfronten, samtidig med at landet har enormt mange immigranter og forskellige kulturer? Det skyldes i hvert fald ikke en lempelig udlændingepolitik. Australien har en stram indvandrings-og asylpolitik. Selv som dansker, der skal på ferie, må man ansøge om visum for at komme ind i landet.

Australien har også de seneste år fået meget international opmærksomhed for landets stramme asylpolitik, som af flere er blevet hårdt kritiseret. Nogle husker måske den australske kampagnevideo, hvor grænsepolitiet tordner frem og truer " If you travel by boat, you will not make Australia home".

En stram indvandrings-og asylpolitik har vi også i Danmark, og det er jeg stor tilhænger af. Vi skal kunne følge med som samfund. Enhver flygtning skal ikke kunne komme til Danmark. Som land, skal vi have mulighed for at kontrollere og styre, hvor mange vi lukker ind. Jeg tror, at vi er mange danskere, der er glade for, at regeringen har gjort en stor indsats her.

Men vores stramme indvandrings-og asylpolitik har måske også overskygget for en god integrationspolitik, hvor vi adskiller os fra Australien. Gang på gang fortæller yderfløjen, at vi står på afgrundens rand. De spiller på vores frygt, og det er ødelæggende for en vellykket integration.

På den anden side står venstrefløjen, der dæmoniserer alle, der formaster sig med at kritisere flygtninge.

Sagen er den, at vi sagtens kan have en stram indvandrings-og asylpolitik, men en liberal integrationspolitik, hvor vi ser, de der er her som en ressource. Det er netop den tankegang, Australiens integrationspolitik bærer præg af, og som vi kan lære noget af.

I stedet for at se flygtninge og indvandrere som et problem, skal vi se dem som en ressource. Jeg ved mange allerede gør det i landbruget, i rådgiverbranchen, som jeg selv er en del af, og ikke mindst i slagteribranchen, som vi senest har hørt en del til i pressen. Men vores politik og system på området bør gå forrest.

Netop den pointe bar Hendes Majestæt Dronningens nytårstale præg af. Således fokuserede hun på nødvendigheden af udenlandsk arbejdskraft i Danmark. Vi har et stort behov for udenlandsk arbejdskraft i vores landbrug, på hoteller og restauranter samt højtspecialiserede forskere, og dem skal vi hilse velkomne.

Problemet med integration vil kun blive større med den øgede mobilitet. Derfor er det på høje tid, at vi gør en indsats, og også politisk ser indvandrere som en ressource.

Jeg er derfor glad for, at Statsministeren afsluttede sin nytårstale med at slå fast, at vi skal gøre en indsats for at nedbryde vores parallelsamfund og ghettoer.

" Det er et opgør med skel mellem mennesker. Det er et forsvar for tolerancen, friheden og frisindet", som han sagde.

Måske vi kan lære noget af Australien for at nå det mål. Australien har en hård indvandringspolitik med begrænsning af antal asylansøgere, men derimod en liberal integrationspolitik med gensidig respekt og tolerance, der får alle til at bidrage til samfundet. Lad os prøve at lære af det.

Af folketingskandidat (V), Marie Bjerre. Bragt d. 15. januar 2018 i Morsø Folkeblad.