UDDANNELSE: Uddannelse er vigtigt. Og som vi ynder at sige i Venstre, kan alle ikke alt, men alle kan noget. Det gælder ikke mindst unge, der har livet foran sig.

Af samme grund piner det mig, at man bruger begrebsparret " parat" og " ikke-parat" for at vurdere de ældste folkeskoleelevers såkaldte uddannelsesparathed. Altså om de er klar eller ej til at påbegynde en ungdomsuddannelse efter grundskolen.

Den slags kategorier er simpelthen alt for unuancerede.

Den såkaldte uddannelsesparathedsvurdering (UPV) betyder, at en lang række afgangselever i folkeskolen hvert år får stemplet " ikke-parat". Det er decideret kontraproduktivt. I værste fald kan et sådant stempel virke stigmatiserende, tage den faglige selvtillid fra de unge og måske endda føre til, at de aldrig tager sig en uddannelse. Simpelthen af frygt for, at de fejler.

Selvfølgelig kan det diskuteres, om frygten er velbegrundet.

Men er man ung og har bare én gang fået at vide af de voksne, at man ikke er parat til at tage en uddannelse i et samfund, hvor uddannelse er højtbesungen, kan det nok føles lidt, som om man går rundt med et skilt om halsen, hvorpå det står skrevet, at man er uduelig.

Ingen er uduelige. Alle kan noget.

Derfor er jeg også glad for, at jeg sammen med folketingskolleger, heriblandt Stén Knuth, har fremsat et beslutningsforslag, der pålægger regeringen af gentænke brugen af " parat" og " ikke-parat" i forbindelse med uddannelsesvurderingen.

Samme forslag lægger op til at undersøge, om det er muligt at indføre individuel uddannelsesvejledning til alle elever i 8. og 9. klasse.

Det er et både vigtigt og nødvendigt forslag. Det sidste, vi har brug for, er nemlig, at unge på bare 14-16 år får fornemmelsen af, at deres uddannelsesmæssige fremtid er mejslet i sten.

Alene fordi de har fået stemplet " ikke-parat".

Endelig er det værd at påpege, at kategorierne " parat" og " ikke-parat" er udtryk for en slags uddannelsessnobberi.

Uddannelse er vigtigt, jovist, men selv hvis man er " ikke parat" til at tage en ungdomsuddannelse og heller aldrig bliver det, betyder det jo ikke, at man er uduelig eller uden værdi.

Er ufaglært arbejde uden værdi, kunne man jo spørge? Denne tankegang ville jeg ønske var langt stærkere repræsenteret i grundskolen generelt og i uddannelsesvurderingen specifikt.

I den forbindelse er vores beslutningsforslag et lille skridt i den rigtige retning, og jeg håber derfor, at det bliver vedtaget. En ændring af uddannelsesvurderingen som den, vi foreslår, ville nemlig modvirke stigmatisering og sætte en fed streg under, at alle har værdi.

Uanset om de parate til at tage en uddannelse eller ej.