Det er en løgn, når nej-partierne siger, at en afskaffelse af Danmarks forsvarsforbehold vil føre til en EU-hær. Det ville kræve både en traktatændring og en ny folkeafstemning.
Når nej-partierne taler om en EU-hær, må det forstås som en stående EU-hær, som EU er ansvarlig for og har bemyndigelse over, og hvor EU træffer beslutning om udsendelse til missioner. Eksempelvis har Morten Messerschmidt udtalt, at man på sigt vil kunne forestille sig et scenarie, hvor EU laver en stående hær, som Folketinget udlåner danske soldater til, og som er permanent udstationeret til eksempelvis Bruxelles, og at man således har en EU-kommando, der har fået mandat til at handle uden om medlemsstaterne. Altså en EUhær, hvor medlemsstaterne har mistet al kompetence.
Lad mig bare sige det helt klart: Det er en løgn. Når vi stemmer den 1. juni, så stemmer vi om, hvorvidt Danmark skal kunne deltage i EU's forsvarssamarbejde. Et samarbejde om civile og militære missioner, hvor Danmark suverænt selv kan bestemme, om vi vil sende soldater til. Nøjagtigt ligesom det er tilfældet med Nato-samarbejdet i dag, hvor det er det danske Folketing, som skal beslutte, om Danmark vil sende soldater i krig.
Ifølge grundlovens paragraf 19 kræver det Folketingets samtykke, hvis Danmark skal udøve militær magt, og derfor skal Danmark, hver gang danske soldater skal udsendes, stemme om de enkelte missioner. Alternativt ville det kræve, at Danmark overlader suverænitet til EU, og det gør vi ikke, hvis vi går med i EU's forsvarssamarbejde.
Derfor ville det kræve en ny folkeafstemning, hvis det skulle på tale.
Selvfølgelig er der folk, som ønsker både en hær for Nato, FN og EU, men det er altså mange flere politikere og regeringsledere, som ikke vil. Og frem for alt, så er det slet ikke det, vi stemmer om den 1.
juni, og det kan slet ikke lade sig gøre inden for grundloven og Lissabontraktaten.
Når Morten Messerschmidt skal forsvare sit synspunkt, henviser han til Lissabontraktatens artikel 42(2): »Den fælles sikkerheds-og forsvarspolitik omfatter gradvis udformning af en fælles EU-forsvarspolitik.
Denne vil føre til et fælles forsvar«, og så stopper han.
Men linjen fortsætter: »når Det Europæiske Råd med enstemmighed træffer afgørelse herom. Det henstiller i så fald til medlemsstaterne, at de vedtager en sådan afgørelse i overensstemmelse med deres forfatningsmæssige bestemmelser«. Altså skal beslutninger om EU-forsvarspolitik vedtages af Danmark.
Tilmed kan en EU-hær slet ikke lade sig gøre at oprette ifølge Lissabontraktaten.
Det følger af traktatens artikel 4(2), at »den nationale sikkerhed forbliver den enkeltes medlemsstats eneansvar«, og ifølge artikel 44(3) er det »medlemsstaterne, der stiller civil og militær kapacitet til rådighed«. Altså er national sikkerhed medlemsstaternes kompetence, og soldaterne er medlemsstaternes, ikke EU's soldater.
Og hvis ikke det skulle være nok for nej-partierne med henvisning til traktaten, så må jeg henlede opmærksomheden på den irske protokol, som Danmark og alle de 26 andre EU-lande har tiltrådt, og som én gang for alle lægger fast, hvordan traktaten skal fortolkes.
Her fremgår det direkte af artikel 3, at »Lissabontraktaten indeholder ikke bestemmelser om oprettelse af en europæisk hær« og videre »den berører ikke nogen medlemsstats ret til at bestemme arten og omfanget af dets forsvars-og sikkerhedsudgifter og arten af det forsvarskapaciteter«. Juridisk er det således helt tydeligt, at påstanden om en EU-hær er lodret forkert, og jeg tror tilmed godt, at nej-partierne ved det. Jeg synes, det er uhæderligt på den måde at kaste om sig med falske påstande og myter om EU. Det er fint, hvis man har en anden holdning end Venstre, men det er trist, at man vil lyve for vælgerne for at få ret. Danskerne fortjener en ordentlig og saglig debat om forsvarsforbeholdet uden løgne.
Selvfølgelig er der folk, som ønsker både en hær for Nato, FN og EU, men det er altså mange flere politikere og regeringsledere, som ikke vil.
Og frem for alt, så er det slet ikke det, vi stemmer om.