Marie Bjerre

Folketingskandidat for Himmerlandskredsen

Bedre miljø

Det skal være nemt at genanvende



Plastik skal ikke flyde i naturen eller havet, og det skal heller ikke ende på forbrændingsanlægget. Det skal genanvendes. Det tror jeg, de fleste danskere kan blive enige om, men det undrer mig, at ingen tilsyneladende har fokus på, at genanvendelse også skal være nemt. 

Som almindelig børnefamilie og folketingskandidat kæmper jeg for, at vores genanvendelse bliver nem at håndtere i dagligdagen. En miljøpolitik, der er nem at håndtere, vil også være grønnere og bedre for miljøet. Vi sorterer mere og bedre, hvis det er nemt. 

Stort set alle hjem har et antal affaldsskraldespande stående i indkørslen og et antal poser eller spande indenfor til sortering. Vi tænker mere grønt end nogensinde. Men det er ikke altid lige nemt at finde ud af. Hvor skal mælkekartonen hen? Hvad med bagerposen, der både indeholder plast og papir? Skal pizzabakken i papcontaineren? Og skal bakken til hakket oksekød i hård eller blød plast? Hver kommune har sin ordning til sortering og indsamling. 

Og så har jeg slet ikke kommenteret på pantsystemet. Et parallelsystem, der fungerer ved siden af vores affaldssortering. Jeg er næppe den eneste, der undrer mig over, at jeg skal smide min juiceflaske i min spand til plastikaffald, men ikke min 2-liters sodavandsflaske, som er lavet af samme materiale. De flasker samler jeg sammen i en separat pose til pant. Posen tager jeg med mig til min lokale Føtex eller Netto. Efter at have stået i kø til flaskeautomaten, lægger jeg flaske efter flaske på båndet. Jo længere ned jeg kommer i posen, jo mere lugter og klister det af gammel øl og sodavand. Pludselig fortæller automaten mig, at mærket er ukendt for butikken. Nå den flaske må jeg så stille ved siden af og aflevere i kassen for at få mine 3 kroner udleveret. Så hænder det, at jeg får fat i en anden flaske nede i posen, hvor stregkoden eller pantmærket ikke er intakt. Nå den må jeg så tage med mig tilbage. Inde bag automaten kan jeg samtidigt høre, hvordan plastikflaskerne med det samme bliver sammenpresset. Det samme er tilfældet med mine dåser. Jeg føler mig til grin. Denne tur til Føtex eller Netto gentager sig måned for måned. Det er ikke bare besværligt, det savner mening.

Hvorfor er det mere miljømæssigt korrekt at smide sodavandsflasken til pant, end med det samme at krølle den sammen og smide den i min spand til genanvendelse af plastik? Og hvorfor er det mere miljømæssigt korrekt at smide min dåse til pant, end med det samme at presse den sammen og smide den i min spand til genanvendelse af metal? Svaret er, at det er det ikke. Pantsystemet er et parallelsystem fra den gang, hvor flasker blev vasket rene og fyldt igen af producenten. Det bør ikke være til emballage, der lige så godt kunne blive sorteret i husholdningen.

Men det lader ikke til, at det ekstra arbejde, der er ved pantsystemet for helt almindelige danskere, tynger det politiske landskab. Socialdemokratiet foreslog i foråret pant på plastikposer, og regeringen har foreslået pant på saft- og juiceflasker. 

Det er da pudsigt i en tid, hvor vi selv gør alt, hvad vi kan for at gøre en travl hverdag nemmere, at vores politikere vil gøre vores genanvendelse mere besværligt. Vi køber i stigende grad dagligvarer på nettet, og ugentlige madkasser, der bliver leveret lige til døren, bliver mere og mere almindeligt. I en sådan hverdag skal vores genanvendelse også være nem. 

Kunne vi ikke genanvende på en lidt nemmere måde, der samtidig sikrer miljøet lige så godt, og måske endda på en mere effektiv måde? Man fristes til at tro, at folketingets partier glemmer, hvordan dagligdagen skal fungere for den almindelige danske familie i iveren efter at være mest grønne. 

 

Derfor vil jeg gerne lancere fem politiske forslag til en miljøpolitik, der er nem:

  1. Stop for parallelsystemet. Pantsystemet skal kun være for genpåfyldelig emballage. 
  2. Industrien skal pålægges kun at anvende emballage, der er nedbrydeligt og kan genanvendes. Industrien er allerede godt på vej. Eksempelvis har Arla som målsætning, at al virksomhedens emballage skal være genanvendeligt i 2020.
  3. Kommuner skal sortere ensartet. Derfor skal der indføres standarder for sortering og indsamling af genanvendeligt affald.
  4. Affaldssortering skal være gennemskueligt. Det skal være klart, om emballage kan genanvendes som plast, metal eller papir mv. Eventuelt ved brug af mærkning af emballage. Dermed skal brug af kombineret emballage som den traditionelle tetrapak og gavepapir af både plast og papir, som storforbruges af i disse juletider, også stoppes.
  5. Industrien skal minimere brug af dobbelt og unødvendig emballering af fødevare. Alt for ofte pakkes fødevare ind i dobbelt plastik eller både plastik og pap.

 

Mit første forslag går imod en udvidelse af pantsystemmet. Pantsystemet skal kun være for de flasker, der rent faktisk bliver genpåfyldt. Alt andet udgør et parallelsystem til vores daglige genanvendelse og sortering. Derfor er udvidelse af pantsystemet er en dårlig ide. Det gør det mere besværligt i dagligdagen, giver mindre effektiv genanvendelse og udgør tilmed en ekstra beskatning på danskerne og erhvervslivet.

Cirka 10 procent af alle solgte flasker og dåser med pantmærke bliver aldrig leveret tilbage igen. En del af det overskud skal Dansk Retursystem levere tilbage til staten. Derudover betaler producenter og importører af flasker og dåser årligt et gebyr til den danske stat for at sende en pantbelagt drikkevare på markedet. En udvidelse af pantsystemet til også at omfatte plastikposer og juice- og saftflasker vil altså betyde en ekstra beskatning på danskerne og erhvervslivet. Man kan derfor ikke undre sig over, at Christiansborg-politikerne slås om at ville udvide vores pantsystem. Det giver overskud i statskassen, og ideen er nem at sælge som et grønt initiativ. 

En udvidelse af pantsystemet vil dog gøre det langt mere besværligt for os forbrugere. Forestil jer den mængde af poser med pantemballage, der nu skal stilles til side i hjemmet og afleveres i pantautomater. 

Jeg køber heller ikke, at vores pantsystem skal sikre, at mindre affald ender i naturen. Hvis det skulle være tilfældet, burde vi også indføre pant på tyggegummi, cigaretskod, pizzabakker og meget andet. Et sådan samfund – et sådant besværligt samfund – tror jeg ikke, at der er nogen, der gider at leve i. Affald i naturen handler ikke om pant men derimod om opdragelse. Det får vi ikke ved at udvide vores pantsystem.

Jeg forsøger i min dagligdag at sortere alt mit affald, men jeg forsøger også at gøre det nemt for mig selv. Hverdagen skal hænge sammen. Når jeg eksempelvis køber saftevand, køber jeg bevidst på plastikflasker, fordi så kan jeg sortere og smide det ud med det samme. Hvis jeg køber i tetrapak, kan jeg ikke genanvende, og hvis jeg køber i glasflaske, kræver det en tur forbi en glascontainer. Dumt eller besværligt.

Det er derfor også lige til, at det er en forudsætning for en bedre affaldssortering, at det er nemt for os, der skal håndtere det. Med mine ovenstående fem forslag til en genanvendelsespolitik gøres affaldssortering nemmere i dagligdagen. Derved tror jeg også, at vi vil komme til at sortere mere og bedre til gavn for os selv og miljøet.