Kampen om jorden må ikke splitte os

Det dur ikke, at vi det ene øjeblik vil have meget mere grøn energi og det andet meget mere natur -mens vi stadig vil være fødevareproducenter. Den gordiske knude skal løsnes, så alle finder en plads i et fornuftigt samspil.          

Krigen i Ukraine har forstærket de eksisterende kriser på fødevare-og energiområdet, og det intensiverer behovet for at finde løsninger på de to kriser i sammenhæng.

En sådan løsning kræver en prioritering af brugen af vores landskab i forhold til flere målsætninger på en gang.

Landbruget, kommunerne og de grønne organisationer har arbejdet sammen om dette i forsøgsprojekter, og erfaringerne bør indgå i de politiske forhandlinger på Christiansborg om vedvarende energi.

Verden stod også før krigen i Ukraine over for store udfordringer i forhold til fødevarer og energi.

Stigende temperaturer vil globalt medføre tab af god landbrugsjord på grund af tørke. Og fossile brændsler skal udfases for at reducere udslip af klimagasser.

Det forstærkes nu, fordi krigen i Ukraine sender fødevarepriserne i vejret. Samtidig øger boykotten af russisk olie og gas behovet for en meget hurtigere udbygning af grøn energi, og det betyder, at regeringen vil firedoble produktionen af vedvarende energi på land frem mod 2030.

Med så store kriser på samme tid er det vigtigt at prioritere og få truffet gode beslutninger. Der er i forvejen kamp om pladsen i Danmark og de solceller, som placeres på marker, medfører mindre plads til enten fødevareproduktion, produktion af biomasse eller mere åben natur. Så hvis regeringens udspil "Danmark kan mere 2" ikke skal dø i lokal modstand, så er det afgørende, at der skabes rammer for, at alle bakker op om acceleration af den grønne omstilling, uden at lodsejere og lokale interesser tromles. Derfor peger landbruget, kommunerne og de grønne organisationer på andre veje.

Verden har brug for fødevarer, samtidig med at landbrugsdrift i fremtiden kan og skal være en del af løsningen på vores kriser. Naturen og biodiversiteten lider først og fremmest af mangel på plads i landskabet. Derudover har vi brug for meget mere plads til sol-og vindenergi, og vi kan ikke nå klimamålene uden CO2-fangst, bl.a. gennem rejsning af skov. Og der skal ske noget nu, hvis vi skal forhindre katastrofer, som er meget dyrere at afhjælpe end at forebygge.

Det understreger den seneste klimarapport fra FN.

Men det dur ikke, at vi løsrevet fra hinanden i det ene øjeblik vil have meget mere grøn energi på land for derefter at ville have meget mere skov og natur uden sammenhæng til, at vi også ønsker, at Danmark skal være en fødevareproducent, fordi vores klima og jord egner sig så godt til det. Det rækker vores jordressourcer ganske simpelt ikke til.

Vi bliver nødt til at planlægge og prioritere brugen af det åbne land helhedsorienteret. Og vi skal gøre det, så vi forfølger flere formål på samme tid. Vi skal producere flere fødevarer på mindre plads, og det skal vi bruge den bedste landbrugsjord til. Frem mod 2050 skal vi have lagt dele af landbrugsarealerne om til andre formål, såsom grøn energi, skov og natur.

Det er afgørende, at vi får udvalgt de arealer, som det giver størst værdi at omlægge: lavbundsjorde, naturfølsomme områder og arealer egnet til klimaskov og produktion af vedvarende energi, samtidig med at vi fortsat kan producere fødevarer på de dyrkningsegnede arealer. Og vi skal kombinere flere formål på samme areal, hvor det giver mening. F. eks. kan solcelleparker være positivt for naturen, hvis man planter læhegn og sikrer en rig og mangfoldig flora rundtom solcelleanlæggene, som også vil tiltrække insekter og fugle.

I det omfang, vi kan placere solceller på taget af store bygninger, optager de ikke plads fra god natur eller fødevareproduktion. Udtagning af lavbundjord reducerer udslip af klimagasser, forbedrer vandmiljø og giver plads til natur, biodiversitet og rekreative arealer.

Der er solid dokumentation for de samfundsøkonomiske gevinster ved arealplanlægning med flersidige formål. Forskerne har beskrevet behovene og mulighederne, landbruget er klar og vil være en del af løsningen, energiselskaberne står også i startboksene, store virksomheder og fonde er klar til at rejse skov, andre steder ønsker de at skabe naturområder, og kommunerne gør sig klar til at køre projekterne om udtagning af lavbundsjorde.

Grunden til, at rammerne for arealplanlægning med flersidige formål hverken er udtænkt eller rullet ud fra regeringens side, er ganske banal; den hører ikke rigtigt hjemme i et enkelt ministerium, men kræver, at man sætter sig sammen på tværs af fire ministerier: Fødevareministeriet, Miljøministeriet, Klima-, Energi-og Forsyningsministeriet og Indenrigs og Boligministeriet, som har planloven og landdistiktsudvikling under sig.

I forståelsespapiret mellem regeringen og dens støttepartier er der en ambition om en jordreform.

Den reform, vi har brug for, er, at man skaber sammenhæng i brugen af vores landskaber. Indtil videre er der ikke nogen minister, der føler ansvar for fremdriften i regeringen på det område. Men hvis "Danmark skal kunne mere", som regeringen har ambition om, så må fremtidens brug af vores landskab på dagsordenen på tværs af ministerierne.

Statens opgave bliver at skabe rammer om tre ting: 

1. Bedre og enklere rammer for at kommunernes planlægning og prioritering i det åbne land i samarbejde med landbrug og lokalsamfund. Det er afgørende, at rammerne sikrer god inddragelse af lodsejere og lokalsamfund.

2. Finansiering af værditab til lodsejere til arealer, som omlægges til andre formål - f. eks. skov og natur.

3. Styrke positive lokalsamfunds-og lodsejerincitamenter og fjerne negative incitamenter.

Vores erfaringer på baggrund af en række demonstrationsprojekter er, at omlægningerne kan og bør ske ad frivillighedens vej. Opgaven løses bedre ved at mødes ved køkkenbordet end i retssalen. Men det kræver, at vi rydder op i puljer og regler, så man bedre kan lave gode løsninger, som tager udgangspunkt i de lokale forhold, samtidig med at vi når de nationale målsætninger.

Nogle arealer vil relativt hurtigt kunne omlægges. Andre steder skal der lægges et mere kompliceret puslespil for at få de bedste resultater.

Pilotprojekterne viser, at en jordreform vil skabe store samfundsøkonomiske gevinster, men som det er lige nu, er det den enkelte lodsejer, der omlægger dele af sin jord, som bærer omkostningerne - og det skal der laves om på.

Landbruget, kommunerne og de grønne organisationer er klar med løsninger og anbefalinger, som kan sætte mere fart på omlægningen af arealer. Vi mangler ministre, som vil tage førertrøjen på og skabe mere indhold i ambitionen om en jordreform, der tager hånd om arealanvendelsens betydning for klimakrisen, energikrisen og fødevarekrisen i sammenhæng. Der bør ikke løbe mere vand i åen, inden det sker.

Vi mangler ministre, som vil tage førertrøjen på og skabe mere indhold i ambitionen om en jordreform, der tager hånd om arealanvendelsens betydning for klimakrisen, energikrisen og fødevarekrisen i sammenhæng.

Indlægget er bragt i Jyllands-Posten d. 1 juni 2022.